I går fik verden et bønnesvar, om at børnene i grotten var blevet reddet ud i Thailand, sammen med deres træner.

Det er længe siden at jeg har oplevet ; at skulle bede, så stærkt for noget så langt væk fra mig. Jeg kunne oprigtigt mærke et råb i min ånd ” Bed til Gud i himlen” det er den eneste løsning.

”Børnene i grotten , lad dem ikke bli forgotten” , sådan bad jeg mange gange, og en bøn til at den eneste sande Gud måtte bli herliggjort. Og at vi kristne ud over hele jorden nu må bede alle på en gang, så rykker det. Amen

Vi har generelt alt for spredt fægtning i vore bønner. Jeg ønsker en nådens og bønnens ånd må lande på mig og Danmark, for der er mulighederne.

Hvem kan høre hvad ånden siger??

Sammen er vi bedst, og det ved vor modstander godt. Men…. ved vi det tilfulde???? Nej det gør vi slet ikke.

Gud ske tak for bedehus Dk. Her er mennesker som kan høre hvad ånden har på hjertet. Lad os gribe et fælles fodslag, da er vi virkelig stærke.

I juli måned skal vi velsigne den by og det land, vi besøger. Det fly du sidder i. Det farvand du sejler i. Det betyder mere, end vi tror.

Lad os også bede Gud om at sende arbejdere til pottemagerens hus.

Jeg er taknemmelig til Gud; at Han kaldte på mig, ind i bønnen på en særlig måde, for de børn i Thailand på 11-16 år. Det vil jeg gerne øve mig mere i at opfange. Det er som en åndelig løbetur, man har det så godt bagefter, og er dobbelt taknemmelig, når bønnesvaret er i hus. Halleluja…

Bed så skal det gives jer, søg så skal I finde, bank på så skal det lukkes op for jer.

Ha en go uge derude.

Mvh Birgitte Nissen