De ydmyge viser Han nåde. (Jak 4,6)

Efter 21 dage med bøn og faste, hvor vi har ydmyget vores kød og givet ånden mere opmærksomhed, så er vi igen i vores almindelige hverdag. Hvad er der forandret? Kan det måles og vejes?

At adlyde Gud giver velsignelse på den lange bane. Så bare vent ….

Lad os vandre med Guds principper og blot hvile i , at han ved bedst. Hvad kan vi forlange af en kærlig Gud, nogle kærlige forældre andet end blot elske og ære dem.

I børn vær lydige imod jeres forældre , for at I må få et langt liv på jorden, og at det må gå jer vel.  Dette er det første bud der er knyttet en forjættelse til. Ef 6,1-3.

For mig har fastetiden været en mere intens tid, som jeg har været glad for.

Smag og se at Herren er god. På pottemagerens hus har vi oplevet Guds nærvær, og vi øver os i at søge Gud sammen. Det er et godt sted for unge og gamle at blive stille, og at dyrke det åndelige fællesskab. Kom og vær med til at bede Guds rige ned over Danmark. Det er et arbejde i bøn og anråbelse. Det er vores opgave.

Alt starter med bøn og at ydmyge sig og blot overgive sin tid og kræfter til Gud fader, som så gerne vil meddele sig til os , når vi søger Hans rige og Hans retfærdighed.

Bed og du skal få.

Ha en god uge derude.