Efter et større helbredelsesmøde , kaldte Jesus nu disciplene hen til sig. Jeg har ondt af alle de mennesker, sagde han. De har været sammen med mig i tre dage , og de har ikke mere mad at spise. Jeg vil ikke sende dem af sted uden at give dem noget, for så kan de falde om af udmattelse på vejen hjem. Matt. 15 v. 32

Tænk at være sammen med Jesus i tre dage, og mad er der ikke mere af. Samværet har været så intenst, at maden blev nedprioriteret.

Har du prøvet det, at åndens mad fyldte mere end den fysiske mad??

I min kirke har vores præst udråbt 40 dage bøn og faste. Og det har jeg aldrig været med til. Men min ånd klapper i sine hænder. Jeg faster delvis, og oplever allerede et større nærvær af Gud. Jeg må ofte græde, og smeltes af Hans tanker i mit sind. De vederkvæger mig. Da bliver fødeindtagelsen virkelig mindre vigtigt.

Men som vi også læste i ovenstående, syntes Jesus at Hans disciple skulle have et måltid at styrke sig på. Og igen satte han sine disciple i gang med et bespisnings under. Hvad har I?

Jeg elsker det spørgsmål fra den almægtige; Hvad har I???

I denne weekend vil vi også mødes til bøn og faste og høre Jesus tale til os ved Helligånden. Vi vil leve spartanske af mad. Men vi vil indtage mere af Guds vilje med vore liv. Og det er den bedste mad , at gøre Hans vilje.

Hjertelig velkommen på PH til bøn og faste. Vi vil få noget godt med hjem.

Og forresten …så får vi besøg af et skønt ægtepar fra min menighed. De vil dele noget med os.

Ha en god uge derude.
Mvh Birgitte Nissen