Med løftede hænder, var der sejr…..
2 Mos 17,11:
For et par uger siden fejrede vi i Danmark 800 året for Dannebrog. Om krigen i Estland, Hvor kong Waldemar løftede hænderne og råbte til Gud om sejr for sit land. Og på grund af denne handling ind for Gud den almægtige sejrede Danmark.
Jeg valgte at gå med til et kirkeligt arrangement for at fejre denne begivenhed. Der var flere folkekirkepræster, der samarbejdede om denne dag. De læste skriften fra bibelen og fortalte historien. Jeg blev så rørt over påmindelsen, at en Gudfrygtig konge løftede hænderne og råbte til Gud.
Mosen måtte også råbe til Gud for sit folk. De var arrige og utaknemmelige og han vidste ikke af andet end at gå op på en høj og række Guds stav og hænderne op mod himlen. Han udvalgte sig to mænd Aron og Hur, som stod ved hans side og kunne løfte Moses hænder når de blev trætte. På denne måde besejrede Josua og sine mænd Amalekitterne.
Jeg synes i den grad at vi som enkelte mennesker og fællesskab har en nøgle her. At vi må kapitulere , dvs. at løfte hænderne. Og så at råbe til Gud . Så længe vil der være sejr over fjenden.
Og så at have to , som kan løfte vore hænder når vi bliver trætte. Da vil der blive sejr for Guds folk, og fjenden vil blive slået. Amen.
Til dette arbejde har vi Bla. Pottemagerens hus. Bøn og faste hver måned. Kom og vær med og løfte hinandens hænder og råbe til Gud, og fjenden må flygte. Amen.
Ha en god uge derude.
Forresten så er vi blevet kaldt på fra Langeland, om vi kan komme og evangelisere d.20-23 juli.
Hvem vil hjælpe med det?
Det praktiske finder vi ud af sammen med menigheden derovre.
Kontakt Birgitte på 20839035 og hør nærmere.