Ordsp. 3, 11-12: “Mit barn strit ikke imod, når Herren opdrager på dig, bliv ikke bitter når Han sætter dig i rette. Det er jo dem Han elsker Han opdrager på, som når en far Han irettesætter sin elskede søn.”

Jeg kan altså ikke komme væk fra ordsprogenes bog for tiden.

Igen måtte jeg standse op for den sandhed at blive opdraget af min elskede far. Og jeg tror, at Han tillader andre mennesker omkring os, at vi opdrages af, og heldigvis har Han i sit ord givet os nogen spilleregler at agere ud fra.

At blive knust og opleve at være visket ud gør ikke godt. Det gør ondt. Jeg har ikke vænnet mig til det endnu. Men det var Jesus vant til.

Men jeg øver mig i at sige i mit indre: “Tak Gud, fordi du opdrager mig lige nu!”

Det er noget befriende i at gå med modgangen, i stedet for at kæmpe imod den. At overgive slaget til Ham som dømmer retfærdig. Gud er den troendes dommer. Strit ikke imod, bliv ikke bitter. Det er jo dem, Han elsker, Han opdrager på.

Ha en god uge derude.