Synd, dom og retfærdighed.
Denne uge kørte vi over storebæltsbroen. Lang tid i forvejen kan man se de store betonsøjler som bærer broen. Desuden står der også varslet at denne vej er en betalings vej. Jeg blev lidt fascineret af denne flotte bro. Tænk at mennesker kan finde ud af at sammensætte et materiale som kan holde til tog og lastbiler kan hænge oppe i luften.
Jeg fik pludselig en lignelse ud fra bibelens budskab i tanker.
De to store søjler er synd og dom. Imellem dem er der en kløft/ et hav som man kan passerer pga en bro der hænger i mellem de to søjler. Broen er Guds retfærdighed. Jesu korsfæstelse skabte en bro hen over kløften.
Hvordan kan vi nogensinde sige os fri for synd og dom?
Hvordan kommer vi over kløften /havet ?
Vi kan ikke betale os fra syndens regning.
Kun på grund af Guds nåde kan vi passere kløften.
Synd og dom bliver ved at stå der. Men pga Guds nåde kan vi passere, og komme videre, til et andet land. Vi er på rejse. Vi har ikke en blivende stad her, vi tilhører Guds rige. Vi er hans barn. Vores far er i himlen og bereder os en bolig. Det er mere end jeg kan fatte og forstå. Det går over min forstand. Men bibelen siger det i Joh. 3.16
At således elskede Gud verden at Han gav sin søn den enbårne, for at enhver som tror på Ham ikke skal fortabes, men have et evigt liv.
Har du indset synd og dom i dit liv? Dersom vi bekender vor synd, så er Han trofast og retfærdig,og han tilgiver dig. Da Er du kommet ind i det land der flyder med mælk og honning, pga Guds nåde.
Lad os sammen modtage budskabet i tro, så skal vi få magt og autoritet til at blive Guds børn , Joh. 1v. 12.
Ha en god uge derude.
Mvh Birgitte Nissen