Ånden gør Ordet til personlig tale

Som helt spritny kristen deltog jeg i et møde hvor en ung kvinde fortalte om, hvordan Gud gav hende tryghed i at skulle rejse ud som missionær.

Esajas 51:12 ” – forlad ikke byen som flygtningen, der løber for livet! Nej, Herren selv, Israels Gud, vil gå foran jer og han vil slutte op bag ved jer med sin beskyttelse.” Kvinden fortalte, hvordan hun nu kunne gå trygt omfavnet af Guds beskyttelse.

Jeg lyttede med interesse til vidnesbyrdet, da det var allerførste gang, jeg hørte om missionærer – og så lød det klart i mit indre: ”og DU skal ikke flygte”

Helligånden brugte det samme skriftsted til at sende en til at gå med tro og frimodighed – og til at stoppe mig til at begå en fejl.

Tiden gik og efter et års tid oplevede jeg, hvordan Gud forvandlede den situation, jeg ville flygte fra til velsignelse. En relation gik fra irritation og næsten had til at blive til normal, ordentlig og endda fyldt med kærlighed.

Jesus taler til jøderne om, de farer vild fordi de hverken kender skrifterne eller Guds kraft.

Guds tanke er, at Talsmanden skal få talret ind i vore liv og Ordet er det primære redskab. Lad dit hjerte dagligt fylde af det ord, så har Helligånden materiale at arbejde med.

Lis Christensen