I Markus Evangeliet (kap 4,26-29) læser vi om om bonden, der sår og planter og kornet kommer op, uden han ved hvordan. Han sover, dage og nætter går – det spirer og gror – og når kornet er modent, høster han sin afgrøde. Jesus bruger fortællingen for at beskrive Guds Rige.

Ligeledes fortæller Jesus i Joh 15 i lignelsen om vintræet, at grenene bærer megen frugt. Betingelsen er at være forbundet med vintræet.

Af lignelserne forstår vi, at det ikke er vor fortjeneste eller for vores skyld at der kommer frugt.

Det er ikke vores anstrengelser, der frembringer Guds Rige. Det er midt i blandt os.

Det kommer som en naturlig følge af det liv, der er skabt. Altså er det tåbeligt at bekymre sig om det. Når vi er født i Riget, vil vore liv bære frugt efter rigets naturlove.

Det er naturligt at møde bekymringer om det ene eller det andet – men vi har fået en formaning om ikke at være det. Seidelins oversættelse af Ny Testamente skriver det sådan: ”I må ikke lade noget som helst bekymre jer; uanset hvad det er, skal I fortælle Gud, hvad I ønsker. I skal bede og bønfalde og takke ham. Og Guds fred,som overgår alt, hvad vi kan forestille os, skal bevare jeres

hjerte og jeres tanker i Kristus Jesus.” (Fil 4,6-7) Lad os dagligt søge Guds nærhed og opleve, at han bevarer os igennem alle slags dage.

Det er Gud alene, der giver væksten. Vi kan koncentrere os om fællesskabet med Gud, så sørger Han for livets opretholdelse. Der er en kolossal hvile i, at ansvaret for Riget ligger hos Gud.

Med venlig hilsen,
Lis Christensen