Det perfekte i det uperfekte

Luk 2,6: “Og mens de var, der kom tiden til at Maria skulle føde. …. “

På en rejse til folketælling på æselryg en stille nat ude i en stald. Pludselig var TIDEN inde, og der var ingen vej tilbage, presseveerne var der, og Josef måtte være fødselshjælper for første gang , og barnet blev svøbt i nogen klude og lagt i armene på Maria. Hun var lykkelig og måske også lidt træt. Hun måtte ligge og hvile sig sammen med dyrene. Barnet var der nu, og veerne var slut.

Når tiden er inde er der intet som kan standse en fødsel. Det er så store kræfter som går i gang og kvinden har ingen valg. Jesus blev født af Maria, Himlens kongesøn. Josef elskede sin trolovede. Han ville ikke gøre noget spektakel ud af det som var sket. Han tog ansvar og beholdt sin kære Maria.

På Royal Copenhagen gik jeg forleden ind og kiggede på nogle kendte menneskers bud på at dække op til jul. En af dem var en surfer som altid var på udkig efter ”den perfekte bølge”. Han havde dækket op ude på stranden med et klapbord og et par klapstole. I bagage rummet havde han mad og drikke. Hele hans liv var at søge efter den Perfekte bølge.

Jeg standsede op og tænkte at det vel egentlig er det vi som mennesker alle gør. Søger efter det perfekte. Det perfekte hus, arbejde, indretning, ægtefælde, bil, frisure, tøjstil osv.

Tiden var inde og Maria fødte himlens kongesøn, i vores øjne et meget uperfekt sted. Ingen bilsæder der kunne lægges ned. Barnet var undfanget ved Helligånden og Josef stod der som hendes elskede. Ingenting var perfekt. Men det mest perfekte skete denne nat i det uperfekte.

Derfor sang Englene hosianna til Gud i det høje, og fred i mennesker som har Guds velbehag.
…….LIGE Her var ”den perfekte bølge”.

Ha en god uge derude.