Troen er redskabet

Paulus var tidligere forfølger af de kristne – nu en efterfølger af Kristus – og selv forfulgt af jøderne. Flere havde profeteret at Paulus skulle tages til fange i Jerusalem og på trods af det tager Paulus af sted. I Jerusalem tages Paulus til fange og vidner om Evangeliet for Rådet.

”Den nat stod Herren foran ham og sagde: Vær ved godt mod! For ligesom du har fortalt om mig her i Jerusalem, sådan skal du også fortælle om mig i Rom” Ap. G. 23:11

Det løfte føder tro hos Paulus. Det er en tro, der handler. Paulus vælger nemlig at anke sin sag til Kejseren. Ap. G. 26:11

Rejsen bliver fuld af farer og også skibbrud. Paulus mødt af en engel, som siger: ”Frygt ikke, Paulus, Du skal stå frem for kejseren og nu har Gud skænket dig alle dem, der rejser med dig” Paulus understreger, at han har den tro, at det vil gå sådan som det er sagt ham. Ap. G. 27:24

Paulus kommer til Rom og får selv som fange anledning til gennem længere tid at vidne om Kristus.

Lad os handle i tro og tillid til Ham, der gav løftet og som også vil opfylde løftet.

Hav en velsignet uge

Mvh Lis Christensen